Case

En familievirksomhed i femte generation

Præcision er utrolig vigtig for os

Hästens Senge er en familievirksomhed i femte generation, som ud over at være Kongelig Hofleverandør til det svenske hof også distribuerer sine senge til over 40 lande i hele verden, lige fra Kina til USA, og til et antal egne butikker globalt. Men al produktion foregår stadig i hånden i Köping.

Da Hästens blev grundlagt i 1852, var det et sadelmageri, for på den tid arbejdede sadelmagere som Per Adolf Janson (1. generation) også med at fremstille madrasser stoppet med krølhår. Med tiden, da bilerne reducerede behovet for sadler, fokuserede familien mere og mere på senge. Hästens blev hurtigt specialister i at fremstille markedets mest bekvemme senge, og med tiden fik de uovertruffen viden om og færdigheder inden for det komplekse håndværk.

Allerede fra starten var naturmaterialer en vigtig del af Hästens filosofi, og i 1852 var bomuld, krølhår, uld og hør andre materialer overlegne. Derfor besluttede Hästens kun at anvende disse materialer.

Det gælder også i dag. 

Mere end 165 års erfaring
Midt i 1800-tallet blev sengene fremstillet i hånden, og siden da er Hästens trods alle moderne fremskridt og automatisering fortsat med at arbejde manuelt. Det har givet håndværkerne en dyb forståelse og kompetence, både hvad angår deres kunst og de naturmaterialer, som er så vigtige for at styrke den.

Hästens er stadig en familievirksomhed, i dag er det femte generation, som driver den, og sjette generation er allerede aktiv i selskabet. At kvalitet og håndværksmæssig kunnen er efterspurgt, illustreres ikke mindst af, at Hästens i dag er en virksomhed, som leverer senge til næsten hele verden med flere egne butikker og forhandlere globalt.

De klassiske, blå tern
Et af de primære kendetegn for en Hästens-seng, hvis man ser bort fra den uovertrufne sovekomfort, er de klassiske, blå tern. Designet blev lanceret i 1978, skabt og designet af Jack Ryde, far til den nuværende ejer og administrerende direktør Jan Ryde. Han var fascineret af kunst og design og begyndte at udarbejde et friskt og karakteristisk mønster i stof, som skulle repræsentere varemærket.

Den klassiske Hästens-tern er et jacquardvævet stof, som består af 100% bomuld i højeste kvalitet, som er indfarvet med miljøvenlige metoder i henhold til OEKO-TEX-standard 100. Det tætte stof er vævet med snoet bomuld og syet til betræk med høj præcision.

Et langvarigt samarbejde
Selvom Hästens i dag er en internationalt velkendt virksomhed, og deres senge sælges over hele verden, sker al produktion stadig i Köping, og sengene distribueres ud i verden via et stort færdigvarelager i Borås. Hästens har i mere end ti år samarbejdet med LGT om distributionen i Europa.

– Sengene er adskilt og skal nå frem i god stand, rene og pæne og til en bestemt tid, siger Carina Johansson, Distribution Manager på Hästens. Præcision er utrolig vigtig for os. Vi har en kvalitetsbevidst målgruppe, som køber vores produkter, og derfor skal vi have kvalitet i alle led.

Fra starten har Hästens håndteret alle transporter i eget regi, men i 2009 afviklede man sin egen køretøjsflåde og lagde størstedelen af distributionen i Europa ud til LGT.

– LGT er en anerkendt møbeltransportør med meget få skader. Desuden har vi et godt samarbejde og en god dialog. De er virkelig gode til at kommunikere.

 Hästens måler leveringspræcision og samarbejder med LGT for at udvikle den yderligere.

– Vi kan se, at de kommer til tiden og laster til tiden, der er ingen problemer. Desuden er LGT virkelig gode til at finde løsninger og udnytte dem til fulde. Vi har kort sagt et virkelig godt samarbejde, siger Carina Johansson.