Juli 16, 2021

LGT bliver en del af NTG Nordic Transport Group

Information til kunder, leverandører og samarbejdspartnere                                                                                                          
 


LGT bliver en del af NTG Nordic Transport Group


LGT’s møbelaktiviteter fortsætter i den eksisterende forretningsenhed under LGT-brandet


Hos LGT er vi i dag rigtig glade for – og stolte af – at kunne informere om salget af virksomheden til NTG Nordic Transport Group.


Efter en årrække med finansielle ejere, senest den svenske kapitalfond Litorina, oplever vi at tiden nu er inde til at påbegynde en rejse sammen med en dygtig industriel ejer. Og et sådant perfekt match har vi fundet i NTG Nordic Transport Group.


Det er vigtigt for os at fastslå, at LGT´s ledelse ikke ændres og at alle de sædvanlige kontaktpersoner på alle forretningsområder ligeledes forbliver uændret.


Allerede nu glæder vi os til - straks efter ferien - at møde kunder, leverandører og samarbejdspartnere til en dialog om den videre rejse, som vi tager LGT Logistics ud på.


Hos LGT fortsætter vi i vores nuværende format og med den nuværende ledelse, mens NTG Nordic Transport Group vil understøtte os i den fortsatte udvikling af forretningen og dermed fungere som et solidt fundament for at videreudvikle LGT’s tilbud af møbellogistik services til møbelbranchen i Norden og hele Europa. Og med adgang til endnu flere kompetencer og et stort logistiknetværk, er vi sikre på, at vi vil kunne videreudvikle vores vision om at være den absolut bedste logistikløsning for alle møbellogistik aktiviteter.


Med denne information ønsker vi alle en fantastik sommer, samt velfortjent ferie, og vi ser frem til at møde fremtidens logistikudfordringer i bedre form end nogensinde tidligere.


Med venlig hilsen
LGT Logistics A/S


John Riis                            Poul Erik Dahl
CEO                                   CCO

 

 

For english click here