Juli 04, 2022

Sommerhilsen fra LGT 2022

Horsens, den 4. juli 2022

Sommerhilsen til kunder og partnere


Kære kunder og partnere.

Her på tærsklen til sommerferien 2022 er det tid til at gøre status. Hos LGT Logistics i Horsens har vi oplevet Corona krisen på både godt og ondt; først og fremmest betød restriktionerne at mange valgte at bruge mange penge på hus og hjem. Og det har betydet at vores kunder – og dermed LGT – har haft utroligt travlt igennem 2. halvår af 2020 og helt frem til nu. Men samtidig fik vi Covid19 sygdommen indenfor dørene for alvor i marts og april måned i år, og oplevede over 2.000 sygetimer på vores terminal på blot 8 uger. Det var voldsomt!

Vi har i år afsluttet implementering af vores opkøb af Arling Int. Møbeltransport, som vi gennemførte 1. september 2021. Det er rigtigt positivt at se et markant styrket set-up på trafikkerne til Tyskland, Østrig, Schweiz og Storbritannien. Og det er rigtigt glædeligt at opleve de mange nye kollegaer som er topmotiveret – også selvom afstanden fra hjem til job er blevet lidt længere.

De første måneder af 2022 har været præget af samme høje aktivitetsniveau som i hele 2021.
Men som Verden desværre har udviklet sig, iagttager vi begyndende udsving på forskellige markeder. Heldigvis er det LGT Logistics styrke, at vi er aktive på alle markeder i Europa og igennem årets første 6 måneder har vi kunnet indgå en række nye kundeaftaler, som vi er stolte af.

Selvom vores hverdag fortsat – og nok i al fremtid – vil indeholde mange online møder med kunder og forretningsforbindelser, så er vi hos LGT rigtig glade for at vi igen kan mødes face2face. Og vi er også rigtig glade for, at vi i år har kunnet rejse på messer og møde vores kunder der, hvor al aktivitet grundlægges – vi har mødt kunder i København på Trends & Traditions og på 3Days of Design, samt mødt kunder på messen i Milano.
Og senere på året kommer vi til at møde markedet på Maison&Object i Paris, på Faira Hábitat i Valencia og på Orgatec i Køln.

Og vores målrettede videreudvikling fortsætter. Udviklingen står nemlig aldrig stille når det drejer sig om at tilbyde Europas møbelbranche de bedste møbellogistik ydelser. Uanset om er er tale om levering til butik – levering til private – levering til projekter – eller et godt oplæg på lager. Vi er altid klar til en snak med nye og bestående kunder, hvor vi spejler os i nutiden, men kigger målrettet ind i fremtiden.

Med denne hilsen, ønsker vi hos LGT Logistics i Horsens at sende vores kunder og samarbejdspartnere på en velfortjent sommerferie. Vi glæder os til igen at tage fat i de mange udfordringer og opgaver på den anden side af ferien.

 

Med venlig hilsen
LGT Logistics A/S

 

Poul Erik Dahl
International Salgschef | CCO